Axial Flow 250 Serien

Case IH Axial-Flow® 250 mejetærsker serien er bygget til de udfordringer der er i forbindelse med klimaforandringerne, afgrøder med højt udbytte samt behovet for at være endnu mere effektiv. Med de seneste nye funktioner, herunder den automatiske høstteknologi AFS Harvest Command™, imødekommer 250 serien de krav der er fra store bedrifter og maskinstationer, såsom høst med høj hastighed, øget tærskekapacitet selv under de mest udfordrende forhold, samt en uovertruffen kornkvalitet.

Tre modeller fra 498 til 634 HK
Case IH opfandt Axial-Flow® enkeltrotor designet på selvkørende mejetærskere, og stræber efter konstant at øge kundernes produktivitet. Indføring, rotor, korntank, tømmesystem og automatiske justeringer er designet til at kunne håndtere store kornmængder og gøre høsten nemmere. Axial-Flow 250 mejetærsker serien har den seneste nye automatiserede Case IH høstteknologi, AFS Harvest CommandTM, der aflaster føreren, da han ikke længere skal justere mejetærskeren efter skiftende høstforhold på lange arbejdsdage.

AFS Harvest Command 
Systemet kan vælges som ekstraudstyr og er sat op til at kommunikere med alle vigtige funktioner i mejetærskeren og samtidig optimere mejetærsker indstillingerne afhængig af den valgte strategi (der kan vælges mellem fire forskellige), for at give maksimal kapacitet under alle høstforhold. Indstillinger som f.eks. rotorhastighed, justering af rotorhustes ledeskinner, underblæser og soldenes åbning bliver automatisk ændret, for at sikre den højeste produktivitet og kornkvalitet, uden at føreren behøver at gøre noget.