Maskinhandler ekspanderer til Norge

S.D. Kjærsgaard A/S, som i foråret 2020 udvidede forretningen til Sjælland med ny afdeling i Karlslunde, har nu indgået samarbejde med Dagenborg Maskin AS om forhandlingen af Case Construction i Sør-Norge.

Dagenborg Maskin og S.D. Kjærsgaard er enige om at overtage ansvaret for Case i det sydlige, vestlige og centrale Norge. Begge virksomheder har erfaring i branchen med importen af Case på deres egne markeder i hhv. Danmark og Nord Norge, hvilket giver de bedste forudsætninger for succes i Sør-Norge. Der etableres hovedadresse i Larvik og kontor i Haugesund.

Palle Kjærsgaard, CEO S.D. Kjærsgaard, er begejstret for det nye samarbejde og lægger vægt på, at det høje serviceniveau, som SDK kunder nyder godt af i Danmark, også skal gælde i Norge:

”Vi er optimistiske omkring det nye samarbejde og nu hvor formaliteterne er på plads, har vi taget arbejdshandskerne på i etableringen af Case Dagenborg & Kjærsgaard AS. I første omgang er fokus på support, service og eftermarked med ansættelse af erfarne mekanikere og partsspecialister fra den tidligere forhandler Brubakken. Lige nu er vores norske servicemontør, Mikael Johansen, som har arbejdet for den tidligere Case forhandler i Norge, på besøg i Danmark. Hele ugen er han på forskelligartede opgaver med vores udekørende servicemontører med dét formål at give ham et indblik i vores arbejdsgange og høje niveau af kundepleje.” fortæller Palle Kjærsgaard.

 

Dagenborg Maskin AS har siden 1981 leveret Case maskiner i Troms og Finmark og er godt etableret i eget marked. Siden 2010 har de arbejdet direkte med CNH med importen af Case i Nord Norge. Kathrine Dagenborg, marked/økonomi i Dagenborg Maskin AS, er positiv over, at SDK er med i samarbejdet:

Dagenborg Maskin AS vil fortsætte driften som før i Nord Norge, og være uafhængig af satsningen på CASE i Sør-Norge, hvilket også gør sig gældende for S.D. Kjærsgaard med importen af Case Construction og Dieci teleskoplæssere i Danmark samt forhandlingen af Case IH.”Vores kunde- og branchekendskab i Norge er fundamentet for det netværk, der skal opbygges i Sør-Norge. S.D. Kjærsgaard er kendt for deres gode service og er med over 80 medarbejdere en veldreven organisation og en stærk samarbejdspartner for os, som støtter med levering af maskiner, reservedele og arbejdsgange”

Tilbage